Psykoterapi Hypnose københavn Parterapi københavn Gruppeterapi københavn Psykolog  
gruppeterapi psykolog

Somatic Experiencing/ SE-metoden

Er udviklet af Dr. Peter Levine, som i de sidste 30 år har forsket i menneskers og dyrs reaktioner på traumer og hvordan traumer påvirker vores hjerner, nervesystem og fysiologi.
Metoden er yderst effektiv i behandlingen af både store og små chok og traumer. Hvis du har oplevet følgende, kan SE være en virksom metode:

Vold
Trafikulykker
Operationer
Mobning
Sygdom
Barndomstraumer
Har diagnosen PTSD
Krig

Fælles for disse oplevelser er, at du har oplevet at føle dig truet på livet eller på din identitet (følelsen af den du er som menneske). Du er nu i en indre stress tilstand, hvor din krop stadig ubevidst føler sig truet og parat til at kæmpe eller flygte. Eller måske er din krop lukket ned og du mærker ingenting, eller du registrerer det som en depressiv tilstand.
Mange symptomer opstå, som følge af disse reaktioner.

Typiske symptomer kan være:

Smerter
Koncentrationsbesvær
Søvnproblemer
Stress
Angst
Kronisk træthed
Fobier
Depression
Ude af kroppen oplevelser

Metoden fokuserer en hel del på de kropsfornemmelser, som kommer op under terapien. Opmærksomhed på kroppen gør det muligt, at frigøre den energi, som er blevet ophobet i organismen, som resultat af traumet. Terapien har også fokus på nervesystemets tilstand og der bruges teknikker, som understøtter nervesystemet i at genfinde sin balance. SE metoden er en ressource orienteret metode. Det vil sige, at der både er fokus på problemer og løsninger på disse. Ressourcer er din indre tilstand af balance og positive oplevelser fra dit liv, som til tider kan være overskygget af problemer.

Den nyeste forskning indenfor psykoterapien og traumer peger hen imod at det er vigtigt i terapien at finde en balance mellem det positive (ressourcer) og det negative (problemet), samt at komme i kontakt med kroppen, for derigennem at opløse traume tilstanden. Traumer kan sjældent opløses gennem tanker og analyser, da de lagres i en del af hjernen, som ikke er tilgængeligt af den mentale vej. Derfor oplever mange mennesker, som har været udsat for traumer, at terapi som kun fokuserer på at ændre tanker eller at tale om problemer, ikke virker. Dette er fordi traumet ikke bliver løst ved hjælp af disse metoder, men bliver midlertidigt ’tæmmet’. Hvis traumetilstanden og problemerne den medfører skal løses, skal hele kroppen/organismen behandles og her er SE-metoden særligt effektiv.

Hvordan opleves en SE session?
Sessionen opleves som en blanding af samtale terapi og en rejse ind i kroppen. Jeg guider din krop hen mod at afslutte de bevægelser, som ikke blev afsluttet under den traumatiske hændelse. Når dette sker, kan du opleve en kropslig og følelsesmæssig forløsning og du vil føle dig afslappet og rolig. Det vil føles som om traumet mister sin ’magt’ og når du tænker på det igen, virker det ikke truende. I SE bliver du aldrig bedt om at genopleve traumet, men i stedet at opleve det på en ny måde, med de ressourcer til stede, som ikke var til stede i den virkelige situation.

Jeg har taget den 3-årige Somatic Experiencing Practitioner uddannelse og er medlem af den danske SE forening. Du kan læse mere om metoden på www.seforeningen.dk

  gruppeterapi psykolog
Psykolog Pernille Ianev
 
 
 
Psykoterapi | Hypnose | Parterapi | Kurser / Grupper | Klienter Udtaler Sig | kvalifikationer | Uddannelse | Kontakt