Online terapi

Online terapi er for dig, som ikke bor i nærheden af min klinik eller som har problemer med, at komme hen til min klinik på Frederiksberg i København enten på grund af fysiske, geografisk, psykiske eller arbejdsmæssige begrænsninger.

Fordelen ved online terapi er, at du sparer transporttiden og kan sidde i ro og i trygheden i dit eget hjem. Dette kan være et plus, hvis du er nervøs for at møde op på min klinik eller hvis du bor langt fra min klinik.
Måske bor du i et område, hvor der ikke er mange psykologer, der matcher dine ønsker.

Online terapi kan også være for dig, som lider af social angst eller fobi i det offentlige rum. Her behøver du ikke blive stresset af disse faktorer, men kan i stedet få terapi online i dit hjem.

I en travl hverdag kan online terapi også være en mulighed, da du sparer transporttid. Så det kan være en mere effektiv brug af din tid at benytte online terapi.

Forskellen på en terapi time som foregår online og ‘face to face’ er, at du online er mere anonym og kontakten mellem mig som psykolog og dig som klient kan være mere uformel. ‘Face to face’ er kontakten mere konkret og jeg som psykolog kan anvende flere typer teknikker end online tillader.

Jeg har en del erfaring med online terapi og terapi via telefon, da mine klienter til tider flytter til andre dele af landet eller udlandet og gerne vil fortsætte i terapien hos mig.

Jeg bruger platformen PsyChon, som er en sikker platform til forskel for Skype. Den er krypteret, så ingen andre kan lytte med i samtalen. Vi kan se hinanden via webcam.

Læs mere om Psychon platformen her:

https://www.psychcon.eu/da

 

 

Online terapi hos Psykolog Pernille Ianev