’Du kan fortsætte med at ændre det ydre hele dit liv, men du vil ikke blive tilfreds. Der er altid noget som kan ændres. Med mindre du ændrer dit indre, kan det ydre aldrig blive perfekt.’   Osho

---

Psykoterapi sessioner hjælper dig med at blive klar over problemstillinger og mønstre i dit liv og finde værktøjer til at arbejde på, at ændre disse til noget positivt.

Psykoterapi hjælper dig til at få mere bevidsthed om dig selv og dine muligheder for at leve anderledes. Desuden hjælper psykoterapi med at komme til bunds i problemstillinger og give slip på mønstre fra fortiden. Du vil opleve forøget frihed som menneske, når du giver slip på dine begrænsninger og det, som plager dig fra fortiden eller dit nuværende liv.

Da der ikke findes to personer med helt samme behov eller helt samme problemer, bruger jeg mange forskellige terapiformer og teknikker. Jeg forsøger under terapien at finde den metode, som er mest effektiv og virker bedst for dig.

Nogle af de teknikker jeg bruger er:

	samtaleterapi
	psykodynamisk terapi
	somatic experiencing
	traume terapi
	kropsorienteret terapi
	kognitiv- og adfærdsterapi
	meditation og mindfulness
	regression
	hypnose
	indre barn
	voice dialogue
	gestaltterapi
	coaching
	drømmetydning
	Ressourceorienteret terapi

Hvordan foregår terapi timen og terapiforløbet?
I terapitimen er det dig, klienten, som er i fokus. Denne fokus er for nogle en lettelse, da de endelig føler sig hørt og set. For andre kan den være lidt uvant og ubehagelig især i begyndelsen. De fleste klienter har nogle helt bestemte problemer, de ønsker at tale om og arbejde på. Disse problemer bliver den primære fokus i terapien. Mit job består da i, at hjælpe med at definere deres problemer eller at tale om dem. Jeg vil da være mere aktiv og guidende i terapitimen, så vi sammen kan finde ud af, hvilken retning vi skal gå. I terapitimen kan du regne med min fulde opmærksomhed og min fulde accept af alt, hvad du bringer op.

Du kan også regne med min støtte og hjælp til at arbejde igennem det, som er svært for dig. Dette vil sige, at jeg altid har en aktiv rolle i terapien. Da problemer som regel har været undervejs i mange år, skal du regne med at terapien varer et stykke tid. Jeg plejer at sige, at du skal regne med at komme mindst 6 gange. Mange klienter mærker dog en bedring allerede efter første gang. Hvor længe forløbet skal vare, kan vi aftale på forhånd. Når du først er startet i et forløb, forventer jeg at vi mødes 2-4 gange om måneden.

Behandling af depression/lavt selvværd
Symptomer: Håbløshed, søvnproblemer, mangel på energi, apati, negative tanker, skyldfølelser, skam, modløshed, selvmordstanker, angst og koncentrationsbesvær.

Depression og lav selvtillid plager mange mennesker og kan resultere i mange forskellige problemer, som kan virke uoverskuelige for den ramte. Derfor starter behandlingen med at fokusere på de ting i din nuværende situation, som er svære for dig. Vi forsøger at definere og formulere hvilke problemstillinger, du har. Der arbejdes med den 'indre kritiker' eller 'dommer' og vi undersøger negative tanker og forestillinger ved hjælp af kognitiv terapi. Dernæst arbejder vi på dybere følelser og traumer fra fortiden, så disse kan bearbejdes. Dette kan ske ved hjælp af samtale og hypnoterapi. Til sidst arbejdes der på hvordan du kan fortsætte med at fastholde de nye handlemønstre på egen hånd.

Behandling af spiseforstyrrelser
Symptomer: Vægtproblemer, konstante slankekure, utilfredshed med kroppen, overspisning og trøstespisning.

Spiseforstyrrelser er andet end anoreksi og bulemi. Mange mennesker føler sig utilfredse med deres kroppe og undgår for eksempel at blive set i badetøj. Mange spiser for meget mad eller slik og har dårlig samvittighed over dette. Nogle motionerer for at tabe sig og andre prøver den ene slankekur efter den anden, uden varigt resultat.

Når man skal arbejde med problemer omkring vægt og spisning, starter vi i terapien med at tale om, hvordan du indtil nu har forsøgt at tabe dig eller hvordan du har spist for meget. Vi arbejder på hvilke forestillinger du har om din krop og om mad, og hvordan disse hænger sammen med forestillingerne i samfundet og din egen baggrund. Gennem terapien lærer du at acceptere din krop og lærer at identificere de følelser, som ligger bag overspisningen.

Stress og udbrændthed
Stress og udbrændthed bliver mere og mere udbredt da vores samfund er blevet mere komplekst og kravene til det enkelte menneske er blevet højere. Mange går længe med stress, som så på et tidspunkt bliver så meget, at de må sygemeldes.

I behandlingen af stress symptomer, fokuserer vi i terapien på, at du komme tilbage i balance med dig selv og din krop. Du skal lære at mærke dine egne behov og tage den alvorligt. Desuden kan indre psykiske mekanismer som perfektionisme, lavt selvværd og ’hjælper syndrom’ være årsager til stress og udbrændthed. Disse skal også arbejdes på i terapien, for at forebygge at stressen bryder ud igen på et senere tidspunkt.

Voksne børn af alkoholikere
Voksne børn af alkoholikere søger ofte terapi fordi de har oplevet en barndom med usikkerhed, angst, utryghed og svigt. Dette kan give sig udtryk i problemer som voksne. Symptomerne kan være: lavt selvværd, perfektionisme, tendens til at ville have kontrol, parforholdsproblemer, ensomhed, følelse af at være anderledes eller udenfor, søgen efter anerkendelse og kærlighed, angst for at blive afvist og følelse af uro når det går godt.

Fundamentet for hvordan du fungerer som voksen afhænger meget af, hvordan du blev behandlet som barn. Hvis du som barn af alkoholikere (eller måske kun den ene forælder) altid har levet i angst for at blive skældt ud eller straffet, når far/mor havde drukket, hvis du konstant skulle holde øje med hvordan mor/far reagerede eller hvis du skulle passe søskende og hjemmet fordi mor/far var fulde eller på druk, har du måske en følelse som voksen af, at altid skulle være på vagt eller forberedt på det værste. Du har svært ved at slappe af og stole på andre. Du føler du altid skal have kontrol over tingene, for ellers falder verden sammen.

I terapien bliver fokus at bearbejde svigt og overgreb fra barndommen ved at få forløsning for gamle følelser af vrede og sorg. Samt at styrke dit selvværd ved, at du kan få den opmærksomhed og opbygge den tillid til mennesker, som var svært, da du barn. At lære at lytte til dig selv og dine behov, samt at berolige dit nervesystem så meget, at du kan slappe af i flere situationer i dit liv.

Social angst og fobi/generthed
Mennesker med social angst og fobi meget bekymret for hvad andre tænker om dem. Efter en fest eller social begivenhed bruger de timer eller dage på at tænke over hvad de har gjort eller sagt forkert. Ofte undgår de sociale situationer, øjenkontakt og at være centrum for samtalen. I sociale situationer føler de sig angste, sveder, rødmer, er svimle eller ryster. Disse følelser er meget ubehagelige og kan føre til depression, panik og lavt selvværd.

Løsningen på dette problem er, at blive bedre til at håndtere sociale situationer. I terapien arbejder vi på at opbygge selvværd, bekæmpe negative tanker, bearbejde situationer fra fortiden, så som mobning, som kan have forårsaget din sociale angst. Og vi arbejder aktivt på at du kommer ud af den onde cirkel af undgåelsesadfærd. Når du undgår sociale situationer, bliver problemet værre fordi det forværrer de negative tanker du har om dig selv. Men når du får flere positive tanker og følelser om dig selv og verden, reduceres angsten og sociale situationer bliver meget nemmere at være i.

Voksne adoptivbørn
Når et barn bliver adopteret, ser man som regel på dette som en glædelig handling og forældrene fokusere fortrinsvis på at få barnet integreret i familien og omgivelserne. Omgivelserne er sjældent opmærksomme på, at barnet meget ofte har været udsat massive svigt, livsændringer og traumer. Da hjernen formes gennem kontakt til de primære omsorgspersoner i de tidlige måneder og år af barnets liv, kan barnet få varige men af den manglende tidlige kontakt. Forskning viser, at et barn kan tage skade af bare få minutter uden god kontakt, så når et barn er på børnehjem eller har forældre, som er ude af stand til at tage vare på barnet, bliver barnet skadet. Desuden oplever mange adoptivbørn fra eksempelvis Korea, at de ikke passer ind, både pga. deres udseende og fordi de ikke altid har følt sig knyttet til adoptivfamilien. Disse oplevelser kan du som voksent adoptivbarn opleve som problemer med intimitet, vrede, angst, følelse af at være udenfor, isolation og lavt selvværd. I terapien arbejdes med at bearbejde disse tidlige svigt, samt at forstå hvordan mange problemstillinger i voksenlivet kan være forbundet med det, at være adopteret.

Borderline personlighedsforstyrrelse
Symptomerne på denne forstyrrelse er en oplevelse af indre og ydre kaos. Der er ofte mange følelsesudsving og impulsive handlinger, som kan være svære at styre. En indre tomhed, depression og angst for at være alene, kan ligge bag disse udsving. Det kan være svært at opretholde forhold til andre mennesker, da man ofte svinger mellem at være meget vred på andre og at være stærk fascinerede af dem. Det kan også være svært at gennemføre en uddannelse eller beholde et job, da følelserne til tider helt kan tage over. Årsagen til denne lidelse ligger ofte i den tidlige barndom, hvor der enten har været nogle svigt eller forældrene har haft svært ved at adskille sig selv fra barnet. I terapien er fokus på at lære at forstå og tale om følelser, for på denne måde at få mere kontrol over dem. Der arbejdes også på selvværd, forhold til andre mennesker og på at sætte realistiske mål. Terapiforløbet er ofte langvarigt og kan i nogle tilfælde strække sig over flere år.

PTSD
Denne diagnose gives til personer, som har været udsat for en traumatisk begivenhed, der var livstruende eller personen har været vidne til død eller livstruende begivenheder. Symptomer på denne lidelse består af flashbacks (man husker traumet både i drømme og vågen tilstand) og en trang til at undgå alt det, som minder om traumet. Desuden oplever man ofte angst, uro, vredesudbrud, stress, depression og søvnproblemer. I terapien er fokus at bearbejde den traumatiske oplevelse. Dette kan gøres uden at direkte tale om traumet. Der arbejdes med at få belastningen ud af kroppen og stabilisere nervesystemet. Dette sker gennem specifikke traumeøvelser også kaldet Somatic Experiencing.