Cand. Psych. Københavns Universitet, 2004
MA psykologi, Lesley University, Boston, USA, 2001, www.lesley.edu
Eksamineret hypnotisør/psykoterapeut, Alchemical Hypnoterapy
Institute/American Council of Hypnotist Examiners, USA, 1995
Krops- og psykoterapeut, Osho International Commune, Pune,
Indien, 1992, www.osho.com
Jeg har arbejdet som psykoterapeut siden 1992 og har haft
egen klinik i 8 år i Colorado, USA. På klinikken
behandlede jeg 20 klienter om ugen og arbejdede under supervision.
Desuden underviste jeg på hypnoterapeutuddannelsen. Samtidig
med mit arbejde tog jeg en psykologiuddannelse på Lesley
University, hvor jeg blev færdig som psykolog i 2001.
I de seneste år arbejdede jeg mest med klienter med spiseforstyrrelser
og unge kriminelle fra et åbent fængsel, men jeg har også erfaring
med at arbejde med depression, lav selvtillid, parforhold, angst, misbrug og
mere.
Mit eget terapiarbejde startede i 1988 og jeg har siden deltaget i over 2000
timer selvudviklingsgrupper, efteruddannelse og individuel- og gruppeterapi.
Jeg har over 7000 klientkontakttimer og 400 supervisionstimer bag mig. Jeg
deltager stadig i terapi, kurser, workshops, efteruddannelse og supervision.
Desuden har jeg siden 1990 mediteret og rejst en del til Indien for at deltage
i meditationer og selvudviklingskurser. Jeg synes det er vigtigt, at når
jeg skal hjælpe og støtte dig i din indre proces, at jeg selv
har oplevet klientrollen og at jeg selv har arbejdet gennem mange af mine egne
problemstillinger. Det kendskab jeg har til terapi og psykologi, har jeg derfor
både fra mine egne oplevelser og fra mine studier, det er en blanding
af viden og direkte kendskab til den menneskelige psyke.
I 2002 flyttede jeg tilbage til København for at være tæt
på min familie. Udover arbejdet i min egen praksis, har jeg arbejdet
som psykolog med flygtninge på Tværkulturel Rådgivning og
på RCT, et center for rehabilitering af torturoverlevere. Jeg har undervist
på Hypnoseskolen i København, www.hypnoseskolen.dk. Og arbejder
i øvrigt på Institut
for Psykologi på Københavns Universitet,
hvor jeg blandt andet udfører konsulentopgaver for Røde Kors.