Overgreb og incest

Symptomer hos voksne ofre for overgreb eller incest:

  • Skyld og skamfølelse
  • Mareridt og flashbacks
  • Alkohol eller andet misbrug
  • Ude af kontakt med kroppen
  • Undgår eller opsøger sex
  • OCD
  • PTSD
  • Angst
  • Spiseforstyrrelser
  • Føler sig udnyttet af andre
  • Mangler sunde grænser

Seksuelle overgreb er når en person af højere alder og/eller udvikling bruger et barn til seksuelle aktiviteter. Den voksne udnytter sin magt og position til at gøre noget seksuelt sammen med eller ved barnet. Det handler her om den voksnes behov og ikke barnets. Derfor er det en udnyttelse og det er ikke er naturligt for barnet og barnet ikke selv har fundet på det. Barnet er blevet lokket, presset eller truet til det.

Incest er seksuelle overgreb begået af beslægtede voksne over for børn i familien: forældre og børn, bedsteforældre og børnebørn, samt seksuelle overgreb mellem søskende. Incest er også seksuelle overgreb begået af stedforældre over for stedbørn.

Seksuelle overgreb/incest af børn er ikke kun sex, men alle handlinger, hvor barnet bliver udnyttet og udsat for seksualiseret adfærd. Dette kan være gennem ting, som bliver sagt, pornofilm, at se på sex, at blive befamlet og deltage i alle former for seksuel adfærd. Barnets grænser overskrides og bliver gjort til et objekt for den voksne.

Seksuelle overgreb kan også ske for voksne og er når en person tvinger sig til seksuel kontakt uden at offeret ønsker det. En ud af 6 kvinder oplever dette og en ud af 33 mænd. Følgende er symptomer:

  • Angst
  • Gråd
  • Chok
  • Forvirring
  • Koncentrationsproblemer
  • Svært ved at huske episoden

I terapien arbejdes der med at etablere sunde grænser og at kunne sige fra. Overgrebene bearbejdes ved hjælp af traumeterapi, så klienten kan føle sig hjemme i sin krop igen. Skam og skyldfølelse skal bearbejdes ved at placere skylden der, hvor den hører hjemme: hos den som begik overgrebet.