Kontakt og praktisk info

office-small

 

Klinikken Mitra ligger på en fredelig villavej meget centralt på Indre Frederiksberg (i København) tæt på metro og busser. Vi er et klinikfællesskab, der ejes og ledes af Espen Andli og mig. Vi er en gruppe af psykologer, psykoterapeuter og terapeuter i egen praksis. Vi lægger vægt på fællesskab, supervision og faglig udveksling. Vi har et gruppe og kursus lokale, som kan lejes i weekender. Der er 2 timers gratis parkering i området.
Se mere om os på www.klinikmitra.com

 

Priser

Individuel terapi:    1100,00 kr. / 60 min.

Parterapi:                  1200,00 kr. / 60 min.

Parterapi:                  1800,00 kr. / 90 min.

 

Nye Klienter er altid velkomne!

 

 

Tilskudsmuligheder:

 

Sundhedsforsikring

Privat sundhedsforsikring dækker psykologtimer hos en autoriseret psykolog. Dette kan være Danica, PFA, Tryg, Mølholm forsikring, TopDanmark, Skandia og If-care.

Du kan kontakte dit forsikringsselskab for at høre hvad den dækker og hvor mange timer. Ofte dækker forsikringen 100% af mit honorar. Selvom forsikringsselskaberne til tider har deres egne psykologer (eller samarbejder med Prescriba), kan du vælge selv at bestemme hvilken psykolog du ønsker at gå hos. Dette hedder ‘selvvalgt’ psykolog.

Jeg er medlem af Dansk Krisekorps, som formidler kontakt mellem psykologer og forsikringsselskaber.

OFFICE-smlSygeforsikringen “danmark”

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til psykolog på 300 kr. pr konsultation. Op til 7000 kr. indenfor 12 måneder. Henvisning fra det offentlige er ikke nødvendig. Henvisningsårsager:

  • røveri-, volds- og voldtægtsofre.
  • trafik- og ulykkesofre.
  • pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
  • personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom.
  • pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
  • pårørende ved dødsfald.
  • personer, der har forsøgt selvmord.
  • kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
  • personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb.
  • personer med let til moderat depression fra 18 år.
  • personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD mellem 18 og 38 år.

Fagforening

Nogle fagforeninger dækker helt eller delvis udgifter til psykolog behandling af arbejdsrelaterede problemstillinger.

Arbejdsgiver

Nogle arbejdsgivere og arbejdsplader vælger at yde økonomisk støtte til psykologsamtaler for en sygemeldt medarbejder eller I andre særlige tilfælde.

Kommunen

I visse tilfælde kan du søge om tilskud fra kommunen ifølge Lov om Aktiv Socialpolitik, paragraf 82 (sygebehandling mv.) eller Lov om Aktiv Socialpolitik, paragraf 63 (særlig støtte under revalidering).

Den offentlige sygesikring

Jeg har desværre ikke på nuværende tidspunkt overenskomst med den offentlige sygesikring og kan derfor ikke tage imod en henvisning fra din læge. Du kan søge på www.dp.dk for at finde en psykolog med ‘ydernummer’.

 

Den første samtale

Til den første samtale, er det normalt at være lidt nervøs. Du skal møde en ny terapeut/psykolog for første gang og du skal mærke om ‘kemien’ imellem os er i orden. Under samtalen fortæller du om, hvad du gerne vil arbejde på, samt lidt om din baggrund og historie. Hvis terapien skal virke, er det vigtigt, at du føler dig tryg ved mig og det mærker du som regel allerede i den første samtale. Hvis du beslutter dig for, at starte i terapi hos mig, lægger vi en behandlingsplan og snakker om hvilke metoder, jeg tænker vil passe bedst til dig. Jeg tilrettelægger terapien efter dine behov og problemstillinger.

 

Mulige terapiforløb

  1. Individuel terapi (intensivt kort forløb på 6-10 gange, mødes en gang om ugen)
  1. Individuel terapi (dybdegående, længerevarende forløb på over 10 gange, hver anden uge)
  1. Individuel terapi (efterbehandling, vedligeholdelse af ændringer, en gang pr. måned over flere år)
  1. Karrierevejledning 3 sessioner (inkluderer karrieretest, som giver dig forslag til mulige jobs og uddannelser, som passer til din profil)
  1. Supervision
    Jeg tilbyder supervision til psykologer på vej mod autorisation og psykoterapeuter. Supervisionen foregår på psykodynamisk grundlag og kan have karakter af enten sags supervision eller supervision i forhold til personlige metoder, teknikker og overføring/modoverføring. Supervision kan foregå pr. telefon eller over Skype.
  1. Parterapi
    2-3 gange for at afklare jeres situation. 3-10 gange for dybdegående ændringer og bearbejdelse af episoder, følelser og implementering af nye strategier.

 

Alle sessioner kan foregå per telefon eller Skype, hvis du ikke har mulighed for, at møde op på mit kontor

 

Etik regler

Som autoriseret psykolog følger jeg Nordiske psykologers principper.
Hvis du vil læse om Nordiske psykologers etiske principper, findes de her:

http://www.dp.dk/wp-content/uploads/etiske-principper-for-nordiske-psykologer.pdf

Som psykolog har jeg tavshedspligt i forhold til det, du fortæller mig med mindre jeg har dit samtykke til at dele oplysninger. Mine supervisorer og revisor har også tavshedspligt.

I meget sjældne tilfælde er jeg forpligtet til at bryde min tavshedspligt. Dette kan du læse om på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside. Jeg har underretningspligt hvis jeg hører om et barn, der bliver misbrugt eller vanrøgtet. Jeg har pligt til at føre journal, som gemmes i mindst 3 år.
Som psykolog undgår jeg så vidt det er muligt, ikke-faglige/private relationer til mine klienter. Dette for at undgå interessekonflikter eller udnyttelse af klienten. Der må ikke forekomme seksuelle forhold mellem psykolog og klient.

 

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening og titlen MPF

Dansk Psykoterapeutforening repræsenterer psykoterapeuterne i Danmark. Den har over 1600 medlemmer, der alle som minimum har en fireårig psykoterapeutuddannelse bag sig og en vidergående psykologisk eller sundhedsfaglig uddannelse, samt mindst 3 års erhvervserfaring indenfor området. Medlemskab sikrer en høj kvalitet i det psykoterapeutiske arbejde og alle skal leve op til en række kriterier om uddannelse og erfaring for at få lov til at kalde sig Psykoterapeut MPF. Denne beskyttede titel er klienternes garanti for, at terapeuten har de kompetencer, der skal til for at give den rigtige hjælp og behandling. Dansk Psykoterapeutforening er en del af World Council for Psychotherapy og The European Association for Psychotherapy.

 

Aftale 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at lave en aftale, så ring på til Psykolog Pernille Ianev 21472957

psykologi, psykoterapeut
Pernille Ianev
eller skriv en e-mail på pernille.ianev@gmail.com

Sankt Knuds Vej 36, 2 sal. 1903 Frederiksberg C. Danmark