Karrierevejledning og karrieretest

Karrierevejledning

Du kan stå overfor at skulle tage stilling til din karriere i forbindelse med en fyring, afsluttet uddannelse, utilfredshed med dit nuværende job eller hvis du vender tilbage til arbejdsmarkedet efter en pause.

At vælge den rigtige karriere kan være svært i en kompleks verden, hvor mange forskellige faktorer spiller ind. I mange tilfælde betyder dette, at vi ikke bevidst vælger vores karriere, men i stedet lader tilfældigheder eller andre mennesker bestemme.
At kunne vælge den rigtige karriere afhænger af, om du har undersøgt dine værdier, din personlighedstype, dine evner og interesser.

At finde den rette karriere kan hjælpe dig til at finde retning i dit liv samt muligheden for større tilfredshed. Hvis du er utilfreds med dit karrierevalg kan det føre til stress og meningsløshed.

Alle mennesker har naturlige styrker og svagheder og har ting de naturligt interesserer sig for.

Hvis du ikke har et arbejde som matcher dine interesser og evner, vil du føle dig utilfreds og utilstrækkelig.

I karrierevejledningen vil du blive testet omkring dine interesser og evner og du vil få en ’kode’, der beskriver fordelingen af dine interesseområder og giver forslag til jobs og uddannelser, som passer til dig.

Interesseområderne for karriere deles op i: realistisk, kreativ, undersøgende, social, konventionel og iværksætter.

Det kan også være nødvendigt at arbejde på selvværd og selvtillid, da dette kan spille ind i forhold til dine muligheder både for at finde den rette karriere og for at finde job tilfredshed.

Anbefalet litteratur:

What Color Is Your Parachute? 2012: A Practical Manual for Job-Hunters and Career-Changers. Richard Nelson Bolles, 2011