Hvad
er forskellen på en psykolog, psykiater
og en psykoterapeut?
Psykolog er en beskyttet titel. Dette vil sige, at man skal have bestået en kandidateksamen fra universitetet. En psykolog har en lang akademisk uddannelse, som overvejende er teoretisk. Igennem sin 2-årige autorisation, får psykologen mere berøring med psykologi i praksis. En psykoterapeut, som er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening har en praktisk uddannelse indenfor psykoterapi. Det vil sige mindre fokus på teori og mere på teknikker og anvendelse af metoder i praksis.
Psykoterapeuter og psykoterapi er et område i Danmark, som ikke er reguleret og titlen psykoterapeut er ikke beskyttet. Dette vil sige, at alle i princippet kan kalde sig for psykoterapeut. Det kan være svært at gennemskue hvilken og hvor lang en uddannelse psykoterapeuten har.
Psykoterapeut uddannelser kan strække sig flere år, men er som regel noget man tager i sin fritid. Derfor vil time antallet være langt mindre end psykolog studiet, som er et 5-årigt fuldtidsstudie. Dansk Psykoterapeutforening er den eneste anerkendte forening i Danmark, som stiller minimumskrav til psykoterapeutens uddannelse.
En psykiater er en læge, der gennem videreuddannelse har kvalificeret sig til betegnelsen "speciallæge i psykiatri". Det vil sige, at lægen har videreuddannet sig i psykiatri.I praksis vil dette sige, at en psykiater ikke har så lang erfaring med psykoterapi som en psykolog. En psykiater tager sig af at diagnosticere, samt behandle indenfor psykiatrien, oftest med psykofarmaka.
Hvad
er en autoriseret psykolog?
Autorisationsuddannelsen er en uddannelse i praksis under supervision. En psykolog kan tidligst autoriseres 2 år
efter
afsluttet
kandidatuddannelse
i psykologi
og skal
have
modtaget
mindst
160 timers
supervision.
Hvordan
kan man få psykolog behandling
betalt?
Hvis
du har privat sundhedssikring gennem
din pensionsordning eller arbejdsgiver,
kan du få dækket psykolog
behandlingen hos mig, da jeg er autoriseret
psykolog. Sygeforsikringen Danmark
yder tilskud til let og moderat depression
til personer over 38 år.
Den offentlige sygesikring. I Danmark er vi 700 privat praktiserende psykologer, som gerne vil kunne tage imod en henvisning til psykolog fra lægen. Dette resulterer i, at klienter ikke har fri adgang til den psykolog, de ønsker. Vi arbejder for tiden på ændringer indenfor området og håber på, at der kommer en fair løsning snarest.
Derfor har vi dannet foreningen YTAK, som arbejder på dette. Læs mere på www.ytak.dk