Hypnoterapi

hypnose københavn, hypnoterapi københavn, best hypnose københavn, hypnose kbh
Hypnoterapi

Hypnose bliver i stigende grad brugt til at arbejde med psykiske problemer, fordi mange søger et alternativ til mange års samtaleterapi behandling. Der er dog stor forskel på hypnose og hypnoterapi. Hypnose foregår ved at klienten bliver hypnotiseret og hypnotisøren give nogle positive ’suggestioner’ til det underbevidste alt afhængig af problemet. Under hypnosen er klienten ikke aktiv, men modtager en positiv påvirkning fra hypnotisøren. Da hypnotisøren ofte ikke har en længere terapeutisk baggrund, fokuserer denne behandling mest på at fjerne symptomer. Da psyken er utrolig kompleks og problemer har mange årsager, kan hypnose som regel ikke stå alene, hvis klienten skal opleve varige resultater. Hvis terapi skal virke og dybe ændringer finde sted, skal klienten deltage aktivt i processen.

Hypnoterapi er en dyb transformativ proces, hvor en afslappet tilstand bruges til at arbejde direkte med det ubevidste. Der arbejdes med bestemte problemstillinger og mønstre, som du ønsker at ændre. Terapien foregår under hypnose og alligevel kan du tale under sessionen og kan huske hvad, som er sket under forløbet.

Hypnoterapi er en oplevelsesorienteret terapiform, som kan bruges når det er nødvendigt at arbejde på mere ubevidste mønstre, problemer eller følelser. Den adskiller sig fra samtaleterapi idet den er mindre intellektuel og analytisk. Hvis du har været i samtaleterapi nogen tid og ikke føler du når ind til den egentlige årsag eller til dine dybere liggende følelser og blokeringer, så er hypnoterapi et alternativ.

Hypnoterapien, som jeg er uddannet i hedder Alchemical Hypnotherapy og har eksisteret i USA siden 1983, er anerkendt af ACHE (American Council of Hypnotist Examiners) og er et af de mest anerkendte hypnoterapi skoler i USA indenfor det, som kaldes ’transpersonlig’ eller spirituel psykoterapi og hypnoterapi. Med ’transpersonlig’ menes der, at man også arbejder med det ubevidste og det, som er et ukendt potentiale i klientens psyke.

Siden 1996 hvor jeg blev uddannet til hypnoterapeut, har jeg arbejdet på, at kombinere alle de teknikker, jeg kender. Dette har ført til udviklingen af mit eget system, som hedder Integreret hypnoterapi. Jeg underviser i dette gennem Institut for integreret hypnoterapi, som er godkendt af ACHE (American Council of Hypnotist Examiners). Jeg er godkendt klinisk hypnoterapeut, instruktør og eksaminator gennem ACHE. Læs mere om deres krav og retningslinier på www.hypnotistexaminers.org

Integreret hypnoterapi kombinerer teknikker fra gestalt, voice dialogue, regression, NLP, psykosyntese og shamanisme. Jungiansk symbolik og indre guider/hjælpere (arketyper) er en vigtig del af dette system, hvor klienten oplever gennem sit ubevidste at komme i kontakt med nye positive krafter og ressourcer.

Processerne jeg bruger er:

  • Indre barn
  • Følelsesforløsende terapi
  • Regression til barndommen
  • Visualisering
  • Guide og ressource arbejde
  • Arbejde med drømme
  • Del-personligheder/psykosyntese

psykoterapi københavn, psykoterapeut københavn

Kan alle hypnotiseres?

Svaret er, at det kan de fleste. Hvis du i forvejen har erfaring med meditation, afslapningsøvelser, yoga og visualisering, vil hypnoterapi være nemmere for dig. For andre uden denne erfaring, starter vi der, hvor du er. Med tiden vil det blive nemmere for dig, især fordi du lærer at slappe af og være tryg ved hypnosen. psykoterapi københavn, psykoterapeut københavn

 

Mange oplever at være i tvivl om de faktisk var hypnotiserede under behandlingen. Dette sker fordi hypnose er en naturlig afslappet tilstand, som vi alle kender. Der findes også mange niveauer af hypnose og de mindre dybe niveauer kan minde om vågentilstanden. Det vigtigste er om hypnosen virker i forhold til at finde løsninger på dine problemer. Mange klienter kan få udbytte af hypnoterapi selvom de ikke oplever en meget dyb trance tilstand.

Hvordan foregår hypnoterapien?

Inden vi starter med hypnoterapi, har vi typisk mødtes mindst en gang før, hvor du har fortalt mig lidt om din baggrund og om hvilke problemstillinger, du ønsker at arbejde på. Vi aftaler på forhånd hvornår vi starter med hypnoterapien og inden vi går i gang, bliver vi enige om hvilket emne, vi arbejder på. Du ligger da ned på min sofa og slapper af mens jeg guider dig gennem nogle afslapningsøvelser med afslapningsmusik. Afhængig af din problemstilling bruger jeg nogle af de forskellige teknikker beskrevet ovenfor. Når hypnoterapien er færdig føler du dig meget afslappet, som om du har sovet.

Du kan læse mere om Alkymistisk Hypnoterapi på www.alchemyinstitute.com

psykoterapi københavn, psykoterapeut københavn

Hypnose og hypnoterapi hos Psykolog Pernille Ianev