Om mit terapiforløb hos Pernille: Jeg kontaktede Pernille, for et år siden, fordi jeg ikke følte mig rigtigt glad eller tilfreds med mit liv. Jeg var 25 år, godt i gang med mit studie og havde en god omgangskreds og en familie som elskede mig. Jeg kunne ikke sætte fingeren på, hvorfor jeg så ofte var småtrist eller ked af det. - Eneste minus ved mit liv, som jeg så det, var at jeg ikke havde en kæreste, selvom jeg havde ledt efter en i 5 år. Jeg havde spurgt mig selv mange gange hvorfor, men konkluderede hver gang, at det måtte være rent uheld – for det kunne da i hvert fald ikke være mig, der var noget galt med! Eller? Jeg mødte Pernille til en gratis prøvesamtale, og forbløffede mig selv ved at begynde at græde, 30 sekunder efter jeg trådte ind ad døren. Pernille tog det helt roligt – og langt vigtigere: Hun lyttede og anerkendte mit problem og forstod. Jeg kunne lide Pernille med det samme, og startede et terapiforløb, vældig spændt og fyldt med forventninger. Ved de første møder var jeg nervøs og havde svært ved at slappe af. Jeg havde en ide om, at hver gang jeg gik derfra, skulle jeg have lært noget nyt og være kommet lidt tættere på at ”løse mit problem”. Jeg lærte efterhånden, at sådan kan man ikke gå igennem et terapiforløb – jeg indså, at jeg var nødt til at give slip, stole helt på, at Pernille havde styr på mig, og se hvor vores samtaler førte mig hen. -Og Pernille HAVDE helt styr på mig. Med lytten og spørgsmål og kommentarer og nye vinkler ledte hun mig til at tale om ting i mit liv, som jeg aldrig havde troet, vi skulle tale om. Vi talte om mine krav til mig selv, om selvværd, om gamle følelser og om min barndom og familie. Vi kom langsomt dybere ned i, hvorfor jeg er, som jeg er, og tænker som jeg gør. Og jeg begyndte at kunne se nogle områder, hvor den måde, som jeg indtil nu havde levet mit liv på, måske ikke helt fungerede for mig. Pernille rykkede lige så stille ved mit selvbillede og fik mig til at se alternativer til, hvordan jeg så på mig selv og verden. Det var ikke let at gå til psykolog. Mit humør svingede meget, og der var tider, hvor jeg synes, at det var rigtigt hårdt at skulle finde frem til mine problemer og arbejde med mig selv – specielt når jeg ikke vidste hvor jeg endte. Men det var altid en lettelse at tale med Pernille. Hun viste stor medfølelse, og fik mig vendt og ført videre i den rigtige retning. Der gik et stykke tid, nok et halvt år, før jeg rigtigt kunne sætte fingeren på, hvad jeg lærte af mit terapiforløb. Men lige så stille, ind ad bagdøren, begyndte jeg at erkende små dele. Samtidig blev mit humør bedre, og jeg oplevede at utilfredsstillelsen med mit liv og mine negative tanker fyldte mindre, og blev mere ubetydelige. Det var en utrolig dejlig følelse, og er grunden til at jeg i dag er så taknemmelig for at have været i terapi. Jeg kunne ikke have gjort det uden Pernilles hjælp. Jeg er i dag langt gladere for mig selv og mere fortrøstningsfuld omkring mit liv, end jeg var for et år siden. Hver dag er ikke ren lykke, jeg har stadig masser af ting at arbejde med. Der er situationer, hvor jeg kan mærke de negative tanker, og jeg kan sagtens blive bange for at gentage gamle uhensigtsmæssige mønstre. Men Pernille har givet mig redskaber til at leve med, og tackle mine indre små-kriser, og jeg synes jeg har udviklet mig i en positiv retning – det er jeg stolt af. I mine øjne er Pernille en virkelig talentfuld terapeut. Hun har den menneskelighed, medfølelse og forståelse, som gør at man føler sig tryg og tillidsfuld i forholdet til hende, og samtidig er jeg ikke i tvivl om hendes faglige niveau og kompetencer. Hun er engageret i sine klienter, og formår at åbne de døre og give de skub, som gør, at man udvikler sig i den rigtige retning, i det rette tempo. Det bedste råd jeg kan give andre, som går ind i et terapiforløb er: Vær åben overfor forandring, vær ærlig overfor dig selv og Pernille, og vær tålmodig med dig og med forløbet. Så skal Pernille nok klare resten.