Vi kender alle til det at bebrejde og at det kan være en lettelse at give en anden eller noget skylden for hvordan vi har det. Bebrejdelse er helt naturligt for os, fordi som børn ofte blev bebrejdet for de voksnes problemer. Vi mærker et ansvar for mors depression eller fars angst selvom ingen siger noget direkte. Barnet føler sig ofte ansvarlig for de voksnes følelser, fordi det ikke er i stand til at adskille sig fra forældrenes følelser og oplevelser. Når vi bebrejder andre for vores problemer, når vi er voksne kan det føles som en lettelse på kort sigt. Men på lang sigt fastholder det os i en offer rolle. Når vi er børn kan vi ikke flygte fra vores offer rolle, fordi vi har ingen egentlig kontrol over vores liv, ligesom de voksne har. Mange af os har brug for at blive vrede på vores forældre, for alle de gange hvor de har svigtet os eller såret os. Men hvis vi holder fast på den vrede og hvis vi bliver ved med at bebrejde dem i mange år, får vi det ikke bedre. Derfor er det vigtigt at vi tager ansvar for vores eget liv og giver slip på vores forældre og den vrede vi har overfor dem. Vi behøver ikke forvente at andre skal redde os, for vi har selv ressourcerne til at tage vare på os selv. Derfor er det vigtigt at holde op med at bebrejde andre for hvordan vi har det og holde op med at brokke os over ting vi er utilfredse med. Når vi bruger vores energi på at irritere os over andre menneskers fejl og mangler, har vi ikke overskud til at skabe et godt liv for os selv. Vi er ikke hjælpeløse og det er vores eget ansvar hvordan vi forholder os til vejret, vores forældre, kæresten eller trafikken. Hvis vi tager ansvar for vores følelser og tanker, har vi flere handlemuligheder i situationen og vi har større mulighed for at finde en løsning der, hvor det er påkrævet.