Psykoterapi Hypnose Parterapi Gruppeterapi Kontakt

Traumer og PTSD

PTSD Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, er en psykisk tilstand, som nogle mennesker udvikler efter at have været udsat for hændelser, der er så voldsomme, at personen føler sig truet på livet eller oplever at en person, som er nær personen er truet på livet. Det gælder f.eks. hvis man har været udsat for store ulykker, naturkatastrofer, krig, tortur, overfald, dødstrusler eller gidseltagning. Hvis man har PTSD, får man flash backs eller mareridt, hvor man genoplever det man har været udsat for. Desuden føler man stærkt ubehag hvis man kommer ud for situationer der minder den oprindelige hændelse. Man har tendens til at fare sammen, blive irritabel, få koncentrationsbesvær og søvnproblemer. For at der er tale om en posttraumatisk belastningsreaktion skal man: • Tidligere have været udsat for svær psykisk belastning af katastrofekarakter, som f.eks. større ulykker, tortur, voldtægt eller trusler på livet. • Gang på gang genopleve traumet, fordi man ikke kan lade være med at tænke på det eller fordi man har mareridt eller ”flash backs”. Eller føle stærkt ubehag hvis man kommer ud for situationer, der minder en om traumet. • Undgå alt hvad der kan minde om traumet. • Have delvist eller helt hukommelsestab, når det drejer sig om den traumatiske begivenhed. Eller være i konstant psykisk alarmberedskab, som viser sig ved mindst to af følgende symptomer: • Problemer med at sove • Tendens til at blive irritabel • Koncentrationsbesvær Symptomerne skal være startet senest et halvt år efter den traumatiske hændelse. Nogle mennesker får det bedre igen efter nogle måneder eller år, men næsten en tredjedel af alle, der har været udsat for en alvorlig katastrofe, får alvorligere symptomer der ender med at blive kroniske. Traumet kan også ændre ens personlighed, så man bliver mistroisk og trækker sig tilbage fra andre mennesker. Man føler sig håbløs og fremmedgjort, eller man føler at man lever under en konstant trussel. I psykoterapi bearbejder man sine traumatiske oplevelser og sine følelser i forbindelse med dem ved at tale om dem og bearbejde de følelser og kropslige reaktioner, som kroppen har brug for at bearbejde i et meget langsomt tempo. Det er vigtigt at dette gøres meget langsomt og gradvist, for ellers er der fare for at klienten bliver re-traumatiseret. En re-traumatisering kan finde sted, hvis klienten opfordres til at genfortælle historien om hændelsen igen og igen uden forløsning på et dybere plan. Derfor er den bedste metode til at bearbejde traumatiske hændelser Somatic Experiencing, som er udviklet af lægen Peter Levine. Denne terapiform hjælper klienten bearbejde traumerne gennem at tillade kroppen at gennemgå de reaktioner, som ikke blev udlevet under hændelsen. Disse reaktioner er hovedsageligt flugt, kamp og at være helt stille. Når kroppen gennemgår disse faser bliver hændelsen integreret og kommer til at fylde meget mindre i klientens bevidsthed. Derfor føler klienten sig mere parat til at leve igen. Klienten kan udover terapien begynde at dyrke yoga, afspænding eller meditation, da dette har vist sig at indvirke positivt på traumatiserede mennesker. Disse teknikker hjælper nemlig nervesystemet med af blive afbalanceret.

 
 

Læsernes kommentarer og spørgsmål

 
 
 
  psykolog københavn
Psykolog Pernille Ianev
 
 
Psykoterapi | Hypnose | Parterapi | Kurser / Grupper | Klienter Udtaler Sig | kvalifikationer | Uddannelse | Kontakt