Beskrivelse
af Enneagrammets 9 grundlæggende persontyper
Type
1
1'ere er den principfaste, idealistiske type. De er samvittighedsfulde
og etiske med en stærk fornemmelse for, hvad der
er rigtigt og forkert. De er lærere, korsfarere,
og fortalere for forandring, hvor de altid stræber
mod at forbedre ting, men samtidig er bange for at lave
en fejl. De prøver at fastholde høje
standarder ved at være velorganiserede, ordentlige
og kræsne,
men kan henfalde til kritik og perfektionisme. De har typisk
problemer med, at de kan optræde fornærmede
og utålmodige.
På samme måde som 8'ere og 9'ere er 1'ere knyttet
til deres krop. I modsætning til 8'ere, som er fokuseret
på ydre
påvirkninger, er 1'erne fokuseret på indre
påvirkninger
og bruger deres kræfter på at fastholde eller
undertrykke indre tilstande.
Type
2
2'ere
er den omsorgsfulde, empatiske, oprigtige og
varmhjertede type. De er venlige, generøse og selvopofrende,
men de kan også være sentimentale,
smigrende og behagesyge. 2'ere er velmenende og
motiveres af
at være tæt på andre
mennesker, men de kan forfalde til at gøre
ting for andre for at gøre sig uundværlige.
2'ere har typisk problemer med, at de kan
blive besidderiske, ligesom det er svært
for dem at anerkende deres egne behov.
2'ere er udadvendte og retter deres opmærksomhed
og følelser mod andre.
De tillægger ting, mennesker og aktiviteter
bestemte betydninger, der tolkes følelsesmæssigt.
De er derfor meget opmærksomme
på andres tilstande og følelser
og har ofte en fantastisk empati.
Type
3
3'ere er den tilpasningsdygtige, succesorienterede
type, som er selvsikker, tiltrækkende og charmerende. 3'ere er ambitiøse,
kompetente og energiske, og de kan også være fokuseret
på status og motiveret af forfremmelse. De er diplomatiske
og stolte, men kan også være overdrevent bekymrede
over deres image og hvad andre tænker om dem. 3'ere har typisk
problemer med arbejdsnarkomani og konkurrencementalitet. 3'erne
har travlt med at håndtere følelser, der er rettet
mod omverden med følelser, der kommer fra omverdenen. De
er af den opfattelse, at deres identitet, er de ting, som de laver
og de mål, som de når. Derfor er de meget afhængige
af den respons, som de modtager fra omverdenen. Samtidig har de
en masse følelser, som de skal af med (i stil med type 2)
men de vil influere på andres
opfattelse af dem. Denne konstante modtagelse og afsendelse
af følelser kan 3'erne forsøge at dulme ved
at arbejde lidt hårdere. Det er derfor de af og til
kaldes arbejdsnarkomanen.
Type
4
4'ere er selviagttagende,
romantiske typer, som er selvbevidste, sensitive og reserverede.
4'ere er følelsesmæssigt
rolige, kreative og individualistiske, men de kan også være
humørsyge og selvoptagede. 4'ere kan trække
sig væk
fra andre mennesker fordi de føler sig sårbare
og unormale, og de kan også optræde hånligt
og føle
sig hævet over 'dagligdagens rutiner'. 4'ere har
som regel problemer med melankoli, selvoptagethed og
selvmedlidenhed. 4'ere
kender de fleste betegnelser indenfor kategorien 'føle'.
4'ere er meget opmærksomme på følelser,
og i modsætning til 2'ere, der retter følelserne
udad, vil 4'erne rette følelserne indad og lade
dem hobe sig op. De vil være meget orienteret mod
fortiden, hvor de kan relatere deres følelser
til de fleste hændelser. På forskellige
måder opfatter 4'ere sig selv som anderledes end
andre, og derfor vil de have tendens til at holde følelserne
for sig selv, for at andre ikke skal opdage deres (i
egne øjne)
anderledes følelser.
Type
5
5'ere er den skarpsindige, tænkende type,
som er opmærksom, indsigtsfuld og nysgerrig. De
er i stand til at koncentrere sig og fokusere på at
udvikle komplekse ideer og kompetencer. 5'ere er selvstændige,
innovative og opfindsomme, men de kan også være
distræte og
fanget i deres tanker og fantasiverdener, hvor de bliver åndsfraværende
og intense på samme tid. 5'ere har typisk problemer
med eksentricitet, isolation og nihilisme. 5'ere er tænkere,
der foretrækker
sit indre værksted og først kommer frem,
når
alt er tænkt færdigt. Den eneste måde,
de rigtig kan forbinde sig med verden, er gennem at have
udtænkt noget
stort og betydningsfuldt. De kan leve meget asketisk
og uden at have store behov i forhold til omverdenen
eller ydre forhold. De
vil have et særdeles klinisk forhold til døden,
og deres humor vil være grænsegående
og skæv.
Type
6
6'ere er den engagerende,
sikkerhedssøgende
type, som er pålidelig, hårdtarbejdende og
ansvarlig. De er uovertrufne problemknusere på grund
af deres evne til at forudse vanskeligheder og skabe
samarbejde, men de kan også blive
defensive, undvigende og ængstelige, hvor de drives
af stress og samtidigt bruger en masse tid på at
klage over tingenes tilstand. 6'ere kan være forsigtige
og ubeslutsomme, men de kan også være reaktive,
trodsige og opsætsige.
De har typisk problemer med manglende selvtillid og mistro.
6'ere hører til tænkegruppen og vil opretholde
en vekselvirkning mellem rigtigt og forkert. De ønsker
at være sikre
på at træffe de bedste beslutninger. Dette
kræver
en konstant vekslen mellem indre og ydre orientering,
hvilket kan medføre, at de har svært ved
at træffe en beslutning.
Denne vekselvirkning kan nogen gange medføre,
at de spontant træffer en beslutning, for at slippe
ud af 'hvad-nu-hvis'-centrifugen.
Type
7
7'ere er den travle, produktive
type, som er udadvendt, optimistisk, alsidig og spontan.
De er legesyge, humørfyldte
og praktiske, men de kan også misbruge deres mange
talenter ved at sprede sig over for mange ting og være
for ufokuseret og udisciplineret. 7'ere søger
konstant nye og spændende
oplevelser, men kan blive distraheret og udmattede ved
altid at være på farten. De har ofte problemer
med utålmodighed
og impulsivitet. 7'ere er tænkere i stil med 5'ere
og 6'ere. De er gode til at få ideer og kan kombinere
mange forskellige fagområder til en løsning.
7'ere kan være i
en tilstand af frygt for at komme i kontakt med sine
følelser
og nuet. Derfor har de lært at foretage sig en
masse ting samtidigt og have tankerne kørende
konstant. Denne næsten
hyperaktivitet oven i hovedet hjælper til at holde
følelser
ude, men kan også være med til, at det kan
være
svært at falde i søvn.
Type
8
8'ere er den kraftfulde,
aggressive type, som er selvsikker, stærk og selvhævdende.
De er beskyttende, ressourcefulde, ligefremme og beslutsomme,
men de kan også være
ego-centriske og dominerende. 8'ere føler, at
de skal kontrollere deres omgivelser, især andre
mennesker, hvorved de nogle gange bliver konfronterende
og intimiderende (skræmmende).
8'ere har typisk problemer med deres temperament og med
at tillade dem selv at blive sårbare. 8'ere er
kropsmennesker, der fornemmer fysiske tilstande i kroppen.
Når en 8'er skal lære
sport, kan man godt droppe de lange tekniske forklaringer
og komme ind til sagens kerne med det samme. Det at mærke
en tennisketsjer i hånden, mærke tyngden
og mærke slaget er 8'erens
måde at lære og føle sig sikker på.
Type
9
9'ere er den sorgløse, selvudslettende
type, som er accepterende, tillidsfuld og stabil. De er som regel
kreative, optimistiske og støttende, men kan også være
for villige til at komme godt ud af det med andre for derved at
undgå ufred og skænderier. 9'ere vil gerne have, at
alt går glat og uden konflikter, men de kan også have
tendens til at være selvtilfredse, forenkle problemerne og
bagatellisere ting, der foruroliger dem. 9'ere vil typisk have
problemer med inerti, tryghed og stædighed. 9'ere er forbundet
til sin krop og deres måde at være i deres krop på,
handler om at kontrollere både den indre kropslige verden
og den ydre kropslige verden. De er fokuseret på at
fastholde en balance mellem indre og ydre oplevelser.
|