Depression
kan forklares og behandles psykologisk
Af Thomas Nielsen, Psykologisk Institut, Århus Universitet
Psykiatri-Information, november 1996, nr. 4.
Depressioner kan opstå ud fra såvel psykologiske
som biologiske årsager.
Påvirkninger fra det omgivende miljø kan være baggrunden
for mange depressive tilstande, måske endda de fleste, viser amerikanske
undersøgelser.
Det kan være svært for én selv at få øje på de
psykiske grunde, fordi de kan være så komplicerede eller ubevidste,
at de deprimerede erklærer, at de ikke ved, hvorfor de er deprimerede.
Det har tidligere været almindeligt at tro, at de svære depressioner
udelukkende skyldes biologiske mekanismer i form af kemiske fejl i hjernen. Når
de fleste deprimerede ikke selv kunne forklare, hvorfor de var deprimerede, måtte
det hænge sammen med, at det var fejl i hjernen, der var baggrunden. Derfor
blev de svære depressioner kaldt for "endogene", som betyder "noget,
der stammer indefra".
Alle psykiske processer stammer fra hjerneprocesser. Nogle af de psykiske
tilstande som for eksempel depression kan ændres med medicin, også selv om
tilstanden er fremkaldt af ydre livsvilkår. Det betyder imidlertid ikke
nødvendigvis, at der primært er tale om kemiske forstyrrelser
i hjernen.
 Mere
modgang i livet
Den nye forskning i psykologiske årsager til depressioner har påvist
især fire mulige årsager.
For det første er det påvist, at deprimerede mennesker i gennemsnit
har været ude for langt mere modgang i livet end andre, f.eks.
tab af familiemedlemmer eller venner, tab af godt arbejde, store skuffelser
eller
langvarige, pinefulde
konflikter med andre.
Ofte har de deprimerede selv svært ved at tale om disse ting, fordi det
er alt for pinefuldt at tale om, eller fordi de dybest nede "skammer sig" over
de ting, der er sket. Det kan også være, at de - måske ubevidst
- opfatter sig selv som skyldige i den modgang, de har været ude for i
tilværelsen.
For det andet har man påvist, at mange deprimerede mennesker lider af adfærdsmæssige "mangler",
der gør det meget sværere for dem at kæmpe sig ud af de miljømæssige
belastninger, som andre klarer ved at løse eller bekæmpe problemerne
gennem deres egen adfærd, måske gennem fornuftig samtale om problemerne.
På grund af deres adfærdsmæssige "mangler" bliver
de deprimerede derfor hængende meget længere i livets problemer
og bliver netop dermed meget mere - og mere langvarigt - deprimerede
end andre. Negativ
selvopfattelse
For det tredje er det påvist, at deprimerede mennesker ofte har nogle helt
specielle uheldige eller negative måder at tænke om sig selv og livet
på. Deres særlige "tankevaner" giver dem et meget mere
negativt indtryk af livet og dets muligheder og - især - af dem selv. Dermed
opfatter de både sig selv og hele deres tilværelse på en langt
mere negativ måde, end andre synes, der er grund til. Det er for eksempel
påvist, at deprimerede mennesker mere end andre er tilbøjelige til
at give sig selv skylden for den modgang, de kommer ud for i livet. Og det gælder
også i de perioder, hvor de pågældende ikke er deprimerede.
Denne og lignende tankevaner er altså en form for psykologisk sårbarhed
- der sikkert stammer fra barndommen - og som bevirker, at man bliver slået
langt mere ud af modgang end andre.
Endelig mener man - for det fjerde - at nogle særlige typer af depression
beror på langvarige "blokerede" sorgreaktioner. En almindelig
sorg kan selvfølgelig være meget lidelsesfuld, men den går
dog som regel over af sig selv i løbet af nogle måneder eller i
hvert fald inden for et års tid. Men det ser ud til, at nogle mennesker
bliver "blokeret" i dette naturlige sorgforløb, så det
umiddelbart ser ud, som om de ikke sørger ret meget, men den "blokerede
sorg" sidder i underbevidstheden og svækker livslysten og selvtilliden.
Og den kan på den måde - sammen med senere modgang i livet - give
anledning til, at man glider ud i en langvarig depression, hvis årsag man
ikke engang selv rigtig forstår. Gode
resultater
Hvis disse nye opdagelser og teorier om psykiske årsager til depression
er rigtige, skulle det jo være muligt at behandle deprimerede mennesker
med psykologiske metoder. Og det er faktisk, hvad en række nye undersøgelser
fra USA har vist meget overbevisende: Psykologisk depressionsbehandling, der
er baseret på den nyeste psykologiske forskning over menneskets adfærdsregulering
og tankeliv, har givet resultater, der er mindst lige så gode som de medicinske
behandlinger. Og så virker den psykologiske behandling meget længere:
Patienterne får meget færre tilbagefald i de følgende år
sammenlignet med de medicinsk behandlede mennesker. Det skal dog tilføjes, at den forholdsvis sjældne form for depression,
der er kendetegnet ved at veksle mellem depression og mani (sygelig opstemthed),
hverken kan behandles med psykoterapi eller med almindelig antidepressiv medicin.
Denne form for depression, der kaldes bipolar depression - fordi personerne svinger
både op og ned - kan til gengæld behandles ganske godt med stoffet
litium.
Kilde: Nielsen, T. Depression. Psykologisk forståelse og behandling. København:
Dansk Psykologisk Forlag, 1995.
|
